Fatipur Sikri!

Historie

Dansk Indisk Forening blev grundlagt i 1948 i København. Etableringen var en naturlig følge af, at Indien året før var blevet en selvstændig stat med deraf fornyet interesse for landet og dets kultur.

Blandt foreningens stiftere var indologen professor P. Tuxen, økonomen professor W. Clemmesen og forretningsmanden Victor B. Strand, som alle tre senere beklædte formandsposten i foreningen. Endvidere deltog Ellen Hørup, som i trediverne var drivkraften bag "Indiens venner". Ellen Hørup havde sammen med missionæren Esther Færing besøgt Mahatma Gandhis ashram i Indien.

Fra starten havde Dansk Indisk Forening den tosidede målsætning at virke for samarbejde og samkvem mellem Danmark og Indien - kulturelt såvel som handelsmæssigt og økonomisk.

Med årene blev handelsforbindelserne lagt i etablerede rammer, og i 60'erne og 70'erne ændredes foreningens hovedinteresse derfor til udviklingssamarbejde, som f.eks. Mysoreprojektet.

Efter i de første år at have udfyldt en pionerfunktion i forholdet mellem de to lande, koncentrerer Dansk Indisk Forening sig i dag om oplysning om Indien og om at være et mødested for danskere og indere, ofte under festlige former

Foreningens logo
I midten vises foreningens navn, på dansk, hindi og engelsk, efterfulgt af oplysning om foreningens stiftelse i 1948.

De to symboler i siderne er segl, fra Indusdal civilisationen, den tidligste kendte civilisation på det indiske subkontinent, som florerede 3000-1500 f.Kr..

De vigtigste arkæologiske udgravninger findes ved Mohenjodaro og Harappa, hvor man har fundet, foruden husholdningsartikler, smykker og amuletter, over 2000 segl.

Skriften på seglene er endnu ikke definitivt tydet.

Fornylig har en gruppe af finske forskere hævdet en tydning i retning af, at det skulle være et dravidisk sprog, ligesom de fire sydindiske sprog: tamil (Tamil Nadu), malayalam (Kerala), telugu (Andhra Pradesh) og kannada (Karnataka).

Hvis det er rigtigt, betyder det at hele Indusdalen, i den periode, var beboet af dravidere, som så blev fordrevet til det sydlige hjørne af den indiske halvø, af de indvandrende indoeuropæere eller ariere, som de hedder i Indien.

At der den dag i dag, tales nogle dravidiske sprog i isolerede egne i Indusdalen (nu i Pakistan), støtter denne teori.

Men eksperterne er langt fra enige!